|
Pasningsvejledning:
Vand:
Potteklumpen holdes jævnt fugtig. Gerne til den tørre side, da planten ikke tåler at soppe i vand. Anderledes med de storblomstrede HVIDE callaer, de vil gerne have meget vand.
Til toppen
Gødning: Brug almindelig blomstergødning til Callaer. Under blomstringen, skal de have gødning ca hver 14 dage. Om foråret, når man skal have sin Calla til at blomstre igen, er det nødvendigt med meget mere gødning, og da skal man give gødning ved hver vanding.
Til toppen
Lys: Under blomstringen, undgå at stille planten i direkte sol i sydvindue. Blomsterne visner meget hurtigt , hvis de står for varmt. Callaer elsker meget lys. Ved udplantning i krukker, kan de sagtens tåle fuld sol.
Til toppen
Temperatur: Som en tommelfingerregel, så køligt som muligt, samtidig med så lyst som muligt, det giver den længste holdbarhed af blomsterne. Når man har sine callaer til at stå lyst og køligt, så får man også den bedste farve på blomsterne. De bliver mere intense i farverne.
Til toppen
Blomstring: Når blomsterne begynder blive grønne, og bøje lidt ned, er det tegn på, at blomsterne er ved at være færdige. Man vil se, at blomsterhovedet svulmer lidt op, og kigger man inden i, kan man se frøstanden. Man kan roligt lade disse sidde på, det giver en helt specielt dekorativ plante, med disse frøstande siddende på. Hvis man har mod på det, kan man prøve at så frøene næste forår.
Til toppen
Efter afblomstring: Fortsætter man med at vande planten. Man kan evt stille den ud i haven, man skal bare huske at få den ind igen, før frost. Vanding fortsættes ca 3 – 4 mdr efter afblomstring. Derefter stopper man vandingen. Tag planten ind i varmen, og lad den tørre ned. Skær ikke bladene af, kraften fra dem går ned i knolden, som skal bruges til næste sæson.Opbevar knolden i pottejorden, meget gerne ved ”sovekammer” temperatur. I februar – marts, kan man begynde vande på knolden igen, forsigtigt, så man ikke overvander! Det er ikke nødvendigt at ompotte knolden, men gør man det, så brug en god porøs jord. Dyrk planten så køligt og lyst som muligt, ellers bliver den meget lang. Ca 3 – 5 mdr efter fremspiring, skulle de første blomster begynde vise sig. ( sort afhængig ).
Til toppen
Specielle ting ved Callaer: Man vil ofte se, at planten udskiller dråber fra bladspidserne. Det er plantens måde at komme af med for meget vand på. Det sker som oftest når der er store forskelle mellem dag og nat temperatur. Så har plante måske fået optaget for meget vand, og den udskiller så det den ikke skal bruge. Det er helt normalt for Calla, og hvor meget de udskiller, er sortsafhængig. Dråberne er fyldte med sukkerstoffer, og kan give pletter på borde og vindueskarme
Til toppen
Rigt blomstrende typer:
Til toppen
Færre blomster:
Til toppen |